10-ball

10-ball er en sværere version af 9-ball. Den åbenlyse forskel er at der er 10 baller, i stedet for 9. Men der er flere forskelle, som måske virker små, men betyder en hel del.
Alle baller skal meldes i 10-ball, det vil sige at man skal meddele hvilken bal man støder i hul, og hvilket hul.
Hvis man støder en bal i, som man ikke har meddelt, er det modstanderens tur. Han kan dog vælge at lade den første spiller støde igen. Det vil han typisk gøre hvis de ligger svært.
10’eren skal pottes til sidst. Det betyder at man ikke vinder ved at lave en kombination, med fx. 4’eren og 10 går i, heller ikke selvom man har meddelt det.

Som det nok kan fornemmes, så er der ikke meget held i 10-ball. Derfor er det også det spil de fleste professionelle spillere foretrækker.

Spillet har eksisteret en del år, men stået i skyggen af især 9-ball, som på grund af TV i USA og Asien er kendt af alle, men WPA har afholdt VM siden 2007, og spillet vinder mere og mere frem.

DM 10-ball afvikles lørdag d. 3. juni 2017.

Følg turneringen her: Turneringsskema