Straight Pool (14.1)

Straight Pool (også kaldet 14.1)
Det er specialisternes disciplin, det sværeste spil at mestre, men umiddelbart med de mest enkle regler, man får et point pr. bal, den første der får 125 point vinder.

Selve spillet:
Alle 15 baller lægges op i en trekant.
Man skal “melde” alle stød, dvs. annoncere hvilken bal man vil støde i hul, og i hvilket hul. Derfor starter man 99% af gangene med at spille safe, det betyder at ramme en af ballerne og få den hvide tilbage i den anden ende af bordet, så det bliver så svært som muligt for modstanderen at potte en bal.
Hvis man potter en bal, får man ét point, og må man fortsætte lige så længe man potter mindst én bal i det hul man melder op. Når der kun er én bal tilbage (plus den hvide stødbal) så lægges de 14 baller der er pottet op igen i trekanten, og spilleren fortsætter. Deraf kommer navnet 14.1.

Til DM spilles der til den ene spiller har 125 point.
Den officielle danske rekord indehaves af Daniel Kandi, ABK31 og lyder på 118 point.
Der er flere spillere der i træning har lavet over 100 i træning, så kampene kan blive afgjort på meget få missede baller.
Typisk bliver kampe mellem 2 gode spillere afgjort på mellem 2 og 10 indgange, og tager imellem 45 minutter og 2 timer.

Følg turneringen her: Turneringsskema