10-ballResultater

Andreas Madsen vinder 10-ball i tæt finale

Efter to dage har Andreas to guldmedaljer. Denne finale var mere intens og tæt end Andreas nok havde håbet på, men Bahram Lotfy var så tæt på som man overhovedet kan komme. Ved stillingen 7-7, har Bahram 5 baller tilbage, og en svær kombination på 4-5 som eneste mulighed, det ligner at han rammer den helt perfekt, men 5’eren klapper mange gange i hullet, og bliver liggende.. Dermed har Andreas et forholdsvis let bord tilbage, og kun nerver kan ødelægge det, han ser ud til at være presset, men han potter alle ballerne med stor sikkerhed, og rydder til 8-7 og tager dermed sin tredje DM titel i “karrieren”.
Den ene af Bronzemedaljerne går til Andreas Bønnelykke, som dagen igennem spillede rigtigt flot pool, og med sine 15 år er han den yngste spiller, siden Andreas Madsen tog sin første DM medalje i 2012.
Den anden bronzemedalje gik til Jesper Schmidt, som i de seneste par år har fundet et rigtigt højt niveau i sit spil, og ligesom sidste år hvor han også fik medalje, er han også allerede nu sikker på at tage metal med hjem til Aalborg.

Share: