Nyheder

DM i 4 forskellige discipliner

Aalborg Billard Klub er vært for det første store samlede DM stævne i Pool.
Danmarks 16 bedste spillere, set over hele sæsonen, er samlet i Aalborg for at spille om DM titlen i de 4 pool discipliner:

Straight Pool (også kaldet 14.1): Det er specialisternes disciplin, det sværeste spil at mestre, men umiddelbart med de mest enkle regler, man får et point pr. bal, den første der får 125 point vinder.

9-ball: Spillet der blev skabt i 1920’erne, og tilpasset til TV i USA i 70’erne, med regler der gjorde spillet hurtigere, og blev mere populært end nogensinde med filmen “The Color of Money” med Paul Newman og Tom Cruice på rollelisten. Spillet gå i alt sin enkelthed ud på at få 9’eren i hul, hvordan er ligegyldigt, bare man rammer den bal med det laveste nummer på bordet først.

10-ball: Er en sværere udgave af 9-ball, grund ideen er det samme som 9-ball, men her skal man annoncere hvilke baller man vil støde i hvilket hul. Og 10’eren skal altid pottes til sidst, hvis den ryger i tidligere, kommer den op igen. Held og uheld er dermed ikke på samme måde en faktor, som det kan være i 9-ball.

8-ball: Til sidst er spillet “ALLE” kender. Hvis du går i byen for at spille pool, er dette sikkert spillet du spiller. Hver spiller har 7 baller der skal pottes før man til sidst skal potte 8’eren. Ved første øjekast er det et enkelt spil, men på elite niveau er taktik på et meget avanceret niveau.

Share: